top of page

Læserbrev: Gymnasiet skal være mere end bøger og brøker

Skrevet af: Nina Beck Mathisen

Der mangler noget i gymnasiet. Der bliver simpelthen ikke sat nok fokus på at uddanne os kulturelt. Selvfølgelig har den faglige og teoretiske viden størst prioritet i vores uddannelse, men det betyder ikke, at vi ikke også skal få et bedre indblik i hvordan den danske kultur er, og hvordan vi kan påvirke den.
Vi sidder for meget i de indelukkede lokaler med næsen i bøgerne eller øjnene stirrende stift på tavlen. Der skal være bedre mulighed for at komme ud og opleve kultur og deltage i samme. Der mangler klasseudflugter for at se relevante udstillinger, som skal resultere i projekter, der bliver taget seriøst. Flere situationer hvor elever selv skal have mulighed for at lave noget kreativt, som har med kultur eller andre dannende emner at gøre. Man udfolder sig ikke som person ved kun at memorerer fakta og tabeller, det gælder om at være ”up-to-date” med den verden og den kultur, vi lever i.
Elever vil også få meget ud af at lære mere om andre landes kulture på andre måder end at læse om dem. Jeg ønsker, at lærere rækker søgende hænder ud og finder mennesker, der kan holde foredrag om en anderledes kultur, og andre oplevelser, som vil styrke elevers kulturelle forståelse samt åbne deres øjne for det, der foregår uden for deres bøger.

Der mangler noget i gymnasiet, og det er mere kreativitet og bedre kulturel forståelse!

Klumme: Hvorfor snyder unge sig selv selv for en god kulturel oplevelse?

Skrevet af: Amalie Ring

Det er vidst ikke nogen hemmelighed, at vi unge ikke ligefrem står i kø for at komme ind på de store museer, som nationalmuseet, kunstmuseer eller gallerier.

I en undersøgelse offentliggjort i Berlingske d. 15. april 2014 kan man læse, at de unge udgør kun 16% af de besøgende på museerne.
Jeg forstår godt hvorfor lokaler med abstrakte billeder eller gamle aktiviteter ikke ligefrem lokker alle unge til, men kunst kan være meget mere end det.

Som ung i dag står man overfor valget ”Skal jeg tage til Roskilde festival eller ej”, ”86% af alle deltagerne i Roskilde festivalen er fra Danmark, hvor gennemsnitsalderen ligger på 24 år.” Det er den foretrukne kulturelle oplevelse vi tiltrækkes af.


Men hvorfor er der to modsat rettede tendenser indenfor den kulturelle verden, og hvorfor er det delt sådan op i unge vs. ældre?

Jeg tror, at grunden til der er så mange flere unge, der vælger festivaler frem for museer, er det sociale. På en festival har unge mulighed for at danse til høj musik, drikke mængder alkohol, leve uden strikse regler, og vigtigst af alt være i fællesskab med venner.
Det sociale sammenliv er vigtigt for unge.


Den klassiske forståelse for kunst er billeder på en væg, og at man skal være mussestille. Men opsøger man alligevel kunstmuseer, vil man som ung finde ud af, at det ikke er så støvet og kedeligt, som man kunne forestille sig.

 

Forrige uge var jeg i Århus, og blev tvunget med på ARoS kunstmuseum af mine forældre, som lokkede med, at jeg kunne få lov til at gå i en ”regnbue” på taget af museet.
Med lave forventninger og tanken om, at det skulle overstås og min mobil indenfor rækkevide, blev jeg faktisk positivt overrasket. Det endte med, at vi brugte godt en time på at gå rundt i kunstnerens Olafur Eliassons regnbue på taget, og derefter se på kunstskulpturen Boy af Ron Mueck.


Alt i alt synes jeg, at vi unge snyder os selv for kulturelle oplevelser ved at have fordomme overfor den traditionelle kunst. Det til med gratis for os unge under 18 år – skænk det en tanke næste gang du betaler 2000kr for en Roskilde billet.

 

Foto af Ole Hein

bottom of page