NUNTIUM
Hvad vil EU-afstemningen betyde for Danmark?
EU-afstemningen blev et nej. Det vil sige at Danmark beholder retsforbeholdet, og at Danmark ikke vil blive berørt af EU’s regler, som har en direkte virkning i medlemslandene. Debatten falder i dette tilfælde derfor på Danmarks medlemskab af EU.
Skrevet af: Helene Karlshøj
Danmark skulle den 3. december stemme om at beholde retsforbeholdet, som vi har i Danmark nu, eller at gå over til en såkaldt tilvalgsordning. Det blev et klart nej til afskaffelse af retsforbeholdet. 53,1 % stemte nej og 46,9 % stemte ja. Ved at Danmark har retsforbehold og ikke tilvalgsordning, betyder det, at Danmark ikke skal følge EU’s regler om bl.a. skilmisseregler, asyl, civilret og konkursregler. Retsforbeholdet i Danmark betyder også, at Danmark kun deltager i EU’s retspolitik, når samarbejdet er mellemstatsligt. Mellemstatsligt samarbejde betyder den traditionelle form for samarbejde mellem EU-landene.
Der var 22 punkter, som man kunne ”vælge til” ved at stemme ja. Danmark ville derfor tiltræde punkterne ved et ja. Punkterne handler bl.a. om familieret, strafferet, politisamarbejde samt handel over grænser. Ved at stemme ja, ville Danmark også blive berørt af EU’s regler, som har en direkte virkning i medlemslandene. Det har Danmark sagt nej til.
Det største spørgsmål omkring konsekvenserne af resultatet af valget er omkring vores medlemskab af Europol. Europol er EU’s politienhed, der skal sikre øget effektivitet og samarbejde mellem EU-landene. EU-skeptikere mener at Danmark står til at blive smidt ud af Europol-samarbejdet, mens EU-optimister udelukker at Danmark bliver smidt ud af Europol. Danmark kan ansøge om en særaftale eller en såkaldt parallelaftale omkring Europol-samarbejdet, selvom Danmark ikke har afskaffet retsforbeholdet. Ellers kan Danmark vælge at bruge tilvalgsordningen i begrænset mængde. Danmark kan også ansøge EU om parallelaftaler til de regler, vi ønsker skal gælde herhjemme og dermed blive indført i Danmark. Europols øverste chef, Rob Wainwright, har dog udtalt, da han besøgte Danmark at ”ingen reelt kan forudsige konsekvenserne af et nej” Det skriver politiko.dk
Nedskæringer på gymnasiale uddannelser
Skrevet af: Helene Karlshøj
Regeringen har vedtaget at Danmark skal spare flere milliarder på uddannelse i fremtiden. Det vil ramme de gymnasiale uddannelser på forskellig vis. Spørgsmålet er bare hvor hårdt det vil ramme dem.
I den vedtagede finanslov vil regeringen spare 8,7 milliarder på uddannelse. Det vil sige at det almene gymnasium, STX, skal skære to procent af budgettet om året de kommende fire år. For at få et indblik i betydningen af nedskæringerne har vi interviewet rektor Niels Hjølund Pedersen på Nærum Gymnasium i Nordsjælland.Hvad vil nedskæringerne på Nærum Gymnasium betyde for dets lærere?”Da lønudgiften er den største udgift, vil det have betydning for tilrettelæggelsen af lærenes arbejde. Vi vil søge at gøre det på en måde, så vores elever stadig oplever undervisningen som høj kvalitet og lærerne er glade for hvad de laver”Hvad vil nedskæringerne betyde for eleverne?”Vi håber på at organisere undervisningen, så eleverne mærker mindst muligt til det, men man kan forestille sig at man vil opleve andre undervisningsformer end dem, vi har nu. Det kunne f.eks. være nogle få forelæsninger, hvor flere klasser undervises samtidigt. Men de nye former skal udvikles i samarbejde med hele lærerkollegiet de kommende år””Det skal gå så lidt ud over kvaliteten af undervisningen som overhovedet muligt”Vil det have betydning for undervisningens kvalitet? ”Det skal gå så lidt ud over kvaliteten af undervisningen som overhovedet muligt. Vi er blevet en del af en besparelsesbølge, der allerede flere år har ramt andre dele af den offentlige sektor.
Vi er begunstiget af at være en stor skole og det er en økonomisk fordel. Lige nu er der 14 klasser i 1.g, 13 klasser i 2.g og 13 klasser i 3.g, men vi forventer at blive 14-sporsgymnasium, hvor der er 14 klasser på alle årgange. Det vil være en økonomisk fordel for skolen”Her ses Nærum Gymnasium med deres logo ”NAG” skrevet uden på bygningen. @Niels ObersenHvad er det, der skal spares på?” Halvdelen af besparelsen skal være med noget, der ikke har med undervisningen at gøre. Det vil sige køb af udstyr og udgifter til rengøring. Det vil også sige at vi skal købe anderledes og mindre ind””Halvdelen af besparelsen skal være med noget, der ikke har med undervisningen at gøre. Det er dog ikke vedtaget endnu hvordan det kommer til at forløbe. Det er en proces i foråret, hvor det næste skoleår skal planlægges” siger rektor Niels Hjølund Pedersen.Alt i alt vil Nærum Gymnasium bedst muligt undgå at nedskæringerne kan mærkes i hverdagen. Nedskæringerne vil kunne mærkes ved bl.a. andre undervisningsformer, men det skal ikke gå ud over kvaliteten af undervisningen. Alt er dog ikke fastlagt endnu med lærerne. Det vil kun tiden vise, men vi kan kun håbe at det forløber så smertefrit som muligt. Nærum Gymnasium er en stor skole og selvom de bliver udsat for store besparelser bliver de ikke ramt så hårdt som andre gymnasier rundt om i landet.
Kommentar: Skal vi lide af meteorologernes utroværdighed eller er vi bare uforberedte?
Skrevet af: Malene Eskling
Meteorologer advarer mod storm, men når det kommer til stykket, bliver Danmark kun ramt af vindpust. Vi bliver advaret mod en hård vinter men får intet andet end sølle efterårsvejr. Meteorologerne er blevet en sensation i Danmark. Dog ikke for deres korrekte forudsigelser. Tvært imod.
De danske vejreksperter er de seneste år blevet kendte for, at deres prognoser har været fejlagtige. Dette betyder, at når vejret er det samme som forudsigelsen, er vi ikke forberedte. Sidst i november, natten til en lørdag, var dette et tilfælde, i hvert fald for mange danskere. Den 20. november advarer DMI, Danmarks Meteorlogiske Institut, for arktisk luft og nedbør i form af sne, og natten til den 21. november får vi intet andet end det. Jeg tror dog ikke, at jeg kun taler for mig selv, når jeg siger, at jeg ikke var beredt på det.
Som man nu gør når venner bliver 18, så tager man til 18-års fødselsdagsfester, hvilket af hvad jeg skulle d. 21 november. Som aftenen forløber falder der mere og mere sne, hvilket medfører veje som billister og ikke mindst busser har meget svært ved, hvis ikke umuligt, at køre på. Offentlig transport, som ellers er mit normale ”go-to” for at komme hjem, var altså dermed udelukket på grund af vejret
Jeg finder altså mig selv i en stillestående taxa, efter at have ventet en time for at få fat på en taxachauffør, der kunne transportere mig hjem. Skal vi som danskere lide af meteorlogoernes utroværdighed?
Jeg ser mig selv lidt som en optimist. Dårligt vejr skal ikke ødelægge min aften. Men måske er jeg i virkeligheden bare naiv ligesom alle andre danskere og håber på, at den forkerte forudsigelse er tilfældet, som det plejer at være. Marts 2014 var et af de mere fremtrædende tilfælde; Stormen Carl, var en af stormene, som eksperter advarede mod, men hvor middelvindene aldrig nåede op på hvad klimatologer definerer som storm. Carl havde middelvinde ved 21,5 m/s, hvor vindepust med stormstyrke skal være 24,5 m/s for at kunne defineres som storm ifølge DMI.
Den utroværdighed som vejreksperter afspejler ved fejlagtige forudsigelser som ved stormen Carl er med til at skabe uforberedte danskere.
HASH: Det sker jo ikke for mig
Flere unge er begyndt at ryge hash. Hvorfor spørger jeg mig selv om det er, fordi det er sejt at sidde med en joint i munden og et shot i hånden? Er det sejt lige at pose med en joint foran et kamera, hvorefter billedet bliver delt på de sociale medier, og hvorfor er det, at vi alle sammen ender med at vende hovedet væk og fortæller os selv ”det sker jo ikke for mig”?
Skrevet af: Emma Gregertsen
Jeg ved, hvor farligt det er, og det har jeg altid gjort, men som så mange andre vendte jeg hovedet væk og valgte at sige til mig selv ”det sker jo ikke for mig”. Tallene siger dog, at det alligevel sker for flere og flere unge. Hashen er blevet stærkere, og derved er der flere og flere unge, der ender med en psykose og psykiske ar for livet.
En undersøgelse om narkosituationen fra Danmarks sundhedsstyrelse viser, at THC indholdet i hashplanten er steget med ca. 20% indenfor de sidste 20 år.
Hashen er blevet mere populær, og flere unge vælger at ryge i håbet op at se lidt smartere ud og score lidt point hos vennerne. Men når først man er inde, kan det være svært at komme ud. En måling viser at ca. hver tredje piger og hver anden dreng har prøvet at ryge hash og på erhvervsskoler er det næsten hver 10’ende, der ryger hash til hverdag. Det er næsten som om hash rygning er blevet til en normal ting, og hvis man ikke har prøvet det, så bliver man stemplet.Men er hash ikke blevet romantiseret lidt for meget? Hash er nærmest blevet til en social acceptabel vane. Medierne, de kendte, vores rollemodeller - pludselig ryger de alle sammen hash eller har været i kontakt med det. Det værste ved det hele er, at fordi de pludselig gør det, jamen så er det da okay, at vi også gør det. Vi ender med at vende ryggen til konsekvenserne indtil det sker. De fleste mennesker ved ikke om, de er i stand til at udvikle disse psykoser som en bivirkning til hashen. I stedet for at være på den sikre side, så ender vi med at sige til os selv ”det sker jo ikke for mig”.
Medierne, de kendte, vores rollemodeller - pludselig ryger de alle sammen hash eller har været i kontakt med det. Det værste ved det hele er, at fordi de pludselig gør det, jamen så er det da okay, at vi også gør det. Vi ender med at vende ryggen til konsekvenserne indtil det sker. De fleste mennesker ved ikke om, de er i stand til at udvikle disse psykoser som en bivirkning til hashen. I stedet for at være på den sikre side, så ender vi med at sige til os selv ”det sker jo ikke for mig”.Jeg har personligt aldrig haft en dårlig oplevelse efter at have røget hash. Det føles mest som om man er ekstremt fuld, og at man kan flyve. Men er det altid en god følelse? Jeg har oplevet, at en person fik det dårligt af den fornemmelse. Han havde det som om verden drejede hurtigere, og at jorden forsvandt under ham. Hvis han lukkede øjne blev alt sort og tungt. Hash giver ikke altid den gode følelse. ”Jeg var bange for jeg var ved at få et anfald”, sådan kommenterede han efterfølgende, men det stoppede ham ikke fra at blive ved med at ryge hash.
Personligt tænker jeg, er det ikke er meningen, at vi skal formindske hash forbruget og ikke fremme det? Vores politikere og en del borgere mener, der skal være fri hash. Er det ikke bare en grund til, at det skulle blive værre? Og når vores forbilleder gør det acceptabelt?
Det undrer mig ikke så meget at antallet af hash psykoser er tredoblet siden 90’erne. Så svært er det jo heller ikke at lægge to og to sammen. Det virker pludseligt ikke så underligt, at psykoserne også er blevet forøgede, når der er en forhøjet koncentration af THC i hashplanterne og et markant øget forbrug.
Hvor effektiv er den danske folkeskole egentligt?
Den nye folkeskolereform er stadig under pres, og nu strømmer der kritik fra hele verdens folkeskoler; hvor effektiv er den danske folkeskole egentligt?
Skrevet af: Nicklas Rolander Darling
Med den nye folkeskolereform godt på plads, hører jeg tit det store spørgsmål; hvor effektiv er den danske folkeskole egentlig? Men det er et besværligt spørgsmål at give et konkret svar på, for man kan dreje det på mange måder. Man kan selvfølgelig beregne folkeskolernes effektivitet på forskellige måder; for eksempel indenfor matematik, læsning og videnskab. En sådan undersøgelse blev i 2006 fremført af OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development).
Undersøgelsen viser landenes skolesystemer ranket ud fra tre punkter: Matematik, læsning, og videnskab såsom fysik/kemi. Det er ikke overraskende at se Sydkorea som nummer 1 på listen, da landet for nyligt har været i spotligt vedrørende deres 12-timers skoledage. På 2. pladsen finder man Finland; lige i halen på Canada, som ligger på en 3. plads. Finland er i lang tid blevet set som en kontrast til Danmarks lange skoledage.
Den Finske skoledag varer nemlig kun seks timer; fra 08:00 - 13:30. Endnu engang rejser det spørgsmålet, er lange skoledage lig med en effektiviseret skolegang? Ved brug af OECD's undersøgelse, er svaret både ja og nej. Sydkorea og Finland står i kontrast til hinanden, men et eller anden må Finland gøre rigtigt.
Vi skal helt ned på nr. 19 , før vi ser Danmark på listen; med Frankrig lige over os og England lige under. Dernæst vil jeg sige, at Danmarks regering tager en forkert tilgang til skolen, og til den måde, de har valgt at effektivisere den på. Følg hellere Finlands eksempel. Gør Danmarks folkeskoler til et bedre sted at studere.